Tilknytning og mentalisering

I Bak-Op er der i det socialpædagogiske arbejde overordnet fokus på tilknytningserfaringerne mellem barnet, den unge og omsorgsgiver. Der ses her på evnen til at kunne relatere sig til andre mennesker og på evnen til mentalisering. Den mentaliserende tilgang, giver barnet og den unge mulighed for at kunne registrere og sætte ord på egne følelsesmæssige tilstande og til over tid at kunne regulere egne følelser bedre.

Det undersøges, hvordan tidligere omsorgspersoner har været i stand til at spejle barnets eller den unges følelser og tilstande og på hvordan det ud fra dette er muligt at skabe hensigtsmæssige forandringer, som kan give barnet eller den unge en bedre trivsel.

Medarbejderne har fokus op at skabe en tryg samværssituation, så der over tid kan skabes en tillidsfuld relation, der kan danne grundlag for det fremadrettede udviklingsarbejde.

I det socialpædagogiske arbejde med barnet, den unge og dennes familie er der særlig opmærksomhed på:

• At støtte barnet, den unge og familien i at kunne registrere og sætte ord på egne følelsesmæssige tilstande.

• At lære barnet, den unge og familien i fredstid at lægge en plan for, hvad der kan gøres, når følelsesintensiteten forhøjes med risiko at noget går galt.

• At skabe ro og tid til at barnet, den unge og familien kan tale om det, der sker i relationen, og støtte dem i at kunne spejle deres reaktioner på nye måder, der understøtter følelsen af at være forstået.

Narrativ praksis og eksternalisering

I Bak-Op tages der udgangspunkt i en narrativ praksis og i eksternalisering af problemet. Det er ikke personen eller relationerne, der anses som værende problemet, men selve problemet, der er problemet. I stedet for, at barnet eller den unge defineres som en person med angst, bliver problemet anbragt udenfor barnet eller den unge og kan i stedet navngives som fx ‘skurken’, der er på besøg på forskellige uønskede måder.

Skurken/problemet, tales om som én barnet eller den unge skal kæmpe imod eller bestemme over, fordi den vil tage styringen.

Eksternalisering af problemet gør det muligt for barnet eller den unge at indgå i en relation til problemet/skurken, og det sætter barnet eller den unge i en position, hvor det er muligt at lægge afstand til fortællingen om selv at være et problem. Der skabes en mulighed for en anden selvforståelse, der kan være med til at øge livsudfoldelsen.

Fx kan fortællingen om, ‘at jeg er en person med angst’, blive til, ‘at jeg indimellem har besøg af angsten, og den forsøger at presse mig på forskellige måder’. Med eksternalisering af problemet kan barnet eller den unge, sammen med andre, der gerne vil give en hjælpende hånd, finde tricks til at bekæmpe angsten, når den trænger sig på og vil bestemme. Ved hjælp af disse forskellige tricks eller måder at cope på, bliver det muligt at bekæmpe problemet.

Der skabes herved, i samarbejdet med barnet eller den unge, alternative og mere positive fortællinger, som modsvar til de hidtidige uhensigtsmæssige beskrivelser barnet eller den unge har om sig selv, og som også omgivelserne måske er med at fastholde barnet eller den unge i.

Søgen efter ressourcer i det oprindelige netværk

I Bak-Op er der i det socialpædagogiske arbejde overordnet fokus på at genskabe relationerne mellem barnet, den unge og forældrene, og på at inddrage andre betydningsfulde personer fra netværket. Fx etableres der samværsaktiviteter mellem barnet, den unge og forældre eller andre betydningsfulde voksne, som kan være med til at skabe nye samværsoplevelser og herved skabes der over tid mulighed for at udvikle relationerne. Samværsoplevelserne forstærkes af indledende samtaler om, hvad der er af ønsker til, hvad der skal ske i kontakten med hinanden og efter samværsoplevelserne, foretages der samtaler, hvor det undersøges, hvad der gik godt i samværet og hvad der med fordel kunne gøres endnu mere ud af ved det næste samvær.

Barnet og den unge øver sig således på at skabe positive kontaktoplevelser med betydningsfulde voksne i deres oprindelige miljø. Dette er med til at bestyrke, hvad barnet og den unge kan i samværet med betydningsfulde nære personer, som også vil være der, når det socialpædagogiske behandlingsforløb er afsluttet, hvor medarbejderne ikke længere er der som barnet eller den unges støttende ledsagere.

Genogram og afdækning af potentielle traumevandringer

I Bak-Op benyttes genogram som en metode til at danne et overblik over de særlige relationer, strukturer og livsbegivenheder der er kendetegnende for barnets, den unges eller familiens liv. Det er her muligt at undersøge, om der er traumeoplevelser i tidligere generationer, der kunne tænkes at have vandret til de næste generationer og giver anledning til problemstillinger, det er vigtigt at tage højde for i samarbejdet. Genogrammet kan således gøre det muligt at undersøge, om der er en øget risiko for traumevandring hos barnet, den unge og familien.

Genogrammet kan helt overordnet afdække:

• Relationer

• Alliancer

• Grænser

• Smidige eller fastlåste mønstre i familien

• Traumeoplevelser/traumevandring

• Særlige problemstillinger der gør sig gældende