Det socialpædagogiske behandlingstilbud

Bak-Op udbyder forskellige socialpædagogiske behandlingstilbud og fælles for dem er, at de er sammensat efter henvisende sagsbehandlers aktuelle bekymring for barnet, den unge og familiens trivsel. 


Fokus er overordnet at skabe ændringer i de udfordrende og fastlåste adfærdsmønstre, og arbejdet foregår som udgangspunkt i den sociale velkendte kontekst barnet, den unge og/eller familien lever i.

Vores tilgang

En praksis med ro

Et forløb i Bak-Op indledes typisk med et formøde, hvor det socialpædagogiske samarbejde defineres med sagsbehandler, barnet, den unge og familien. 

Der arbejdes herefter ud fra Barnets Plan eller en Ungeplan udfærdiget af sagsbehandler og det socialpædagogiske arbejde foregår i de hjemlige omgivelser, hvor familiens udfordringer udspiller sig. Før det socialpædagogiske arbejde påbegyndes, undersøges det om barnet, den unge eller familien er klar over, hvad planen for samarbejdet indebærer, og hvordan man kan komme til enighed om, hvad der skal forsøges ændret. 

Bak-Ops medarbejdere hjælper med at løse de udfordringer der er, med fokus på, hvad der umiddelbart allerede virker og hvad der over tid med fordel kan blive bedre. 

Forandring gennem samarbejde 

Efter tre måneder udfærdiges en kort statusbeskrivelse vedrørende det igangværende samarbejde med barnet, den unge og familien. Denne periode kendetegnes ved en observerende og beskrivende tilgang i det socialpædagogiske arbejde, samtidigt med at der er fokus på at få etableret en tillidsfuld kontakt mellem medarbejderne fra Bak-Op, barnet, den unge og familien. 

Med baggrund i statusskrivelsen afholdes et arbejdsmøde med sagsbehandler, barnet, den unge og familien, samt Bak-Ops medarbejdere. Her drøftes det, hvad der har virket i perioden, og hvad der med fordel kan gøres endnu mere ud af i det fortsatte samarbejde. Det er også her, at der kan foretages eventuelle justeringer i forhold til den aktuelle indsats.

Nærvær og inddragelse

Efter seks måneder udfærdiges en mere uddybende statusbeskrivelse om det igangværende samarbejde med barnet, den unge og familien. Her beskrives de anvendte socialpædagogiske interventioner og effekten herpå. Rapporten gennemgås med barnet, den unge og familierne, således at der er mulighed for at kommenterer forud for at rapporten videregives til sagsbehandler.

  • BL § 90 - Aflastning
    BL § 30 - Rådgivning- og afdækningsforløb
    BL § 32.1.2 - Praktisk pædagogisk støtte
    BL § 32.1.3 - Kontaktperson til børn, unge eller familier
    BL § 89 - Ledsagerordning til børn og unge
    BL § 75 - Støtte til forældre med anbragte børn
    BL § 105 - Støttet/overvåget samvær
    SL § 85 - Socialpædagogisk støtte til voksne / Tryghedsopkald til udsatte voksne

  • I samarbejde med den unge ydes der støtte i overgangen fra ungdomslivet til voksentilværelsen med fokus på:

    Personlige og sociale kompetencer

    Med udgangspunkt i den unges baggrundshistorie og aktuelle kompetencer, støttes til udviklingen af selvforståelse, emotionsregulering, samt øget bevidsthed om egne sundhedsforhold - krop og kost.

    Det sociale netværk

    Undersøgelse af de sociale ressourcer der ligger i den unges netværk og støtte til udvikling af yderligere sociale relationer ift. familie, jævnaldrende, professionelle, lokalsamfundet og foreningslivet.

    Strukturen i hverdagen

    Støtte den unge i færdigheder som:

    Rengøring og oprydning, madlavning og indkøb med fokus på en sund livsstil, overholdelse af aftaler, mødestabilitet og en hensigtsmæssig dag - og døgnrytme, økonomi med fastholdelse af budget, e-Boks, husleje og forsikringer og selvfølgelig opskrivning til fremtidig bolig efter endt ophold.

    Ønsker for uddannelse og beskæftigelse

    Støtte den unge i ønsket om uddannelse eller beskæftigelse, herunder evnen til at indgå i forpligtende fællesskaber og fastholdelse af uddannelse/beskæftigelse, samt at afdække den unges drømme og håb for den videre fremtid.

  • I arbejdet med familier er der fokus på en helhedsorieteret måde at støtte og forstå børn og familier på. I samarbejdet med familierne benyttes teori og praksiserfaring med fokus på mentaliserende, systemiske og narrative tilgange.

    Familien som et relationelt system

    I samarbejde med familien undersøges mønstre og gennem interventioner skabes der mulighed for at gøre disse mere smidige til gavn for familien og de enkelte medlemmers fremadrettede trivsel.

    Strukturen i familiens hverdag

    Forældrene støtttes i at skabe en struktur med stabile rutiner og retningslinjer, hvor børnene, afhængig af deres alder, har forskellige grader af medbestemmelse. Forældrene støttes i deres forældreskab med henblik på at være emotionelt tilgængelige og udvilke et nærvær hvor barnet får skabt erfaringer med at kunne give udtryk for sine følelser og tanker.

    Familiens sociale netværk som ressource

    Familiens eksisterende netværk ses som en ressource og der arbejdes på at udvikle dette yderligere. Derfor medinddrages familiens øvrige slægtninge, børneinstitioner, skoler og uddannelsessteder, andre fagprofessionelle, lokalsamfundet og foreningslivet.

    Traumevandring udfordrer udvikling

    Der er fokus på forældrenes egne traumeoplevelser og på hvordan de traumemønstre, der udspiller sig mellem forældre og børn, kan overvælde børnene emotionelt. Forældrene støttes i at udvikle nye selvreguleringsvaner, som kan skabe et større nærvær, hvor de kan støtte deres børn i at blive mere fortrolige med deres eget indre.

    Der arbejdes helt overordnet med at skabe alternative og positive fortællinger til de gamle dominerende fortællinger.

Uddybelse af tilbud?

Vi er altid klar til en dialog om løsninger - også de særligt tilrettelagte.

Kontakt
Max Fabritius Fuglsang
21 22 12 27 / max@bak-op.dk

Peter Weitling
22 23 92 93 / peter@bak-op.dk