Det socialpædagogiske behandlingstilbud
Bak-Op udbyder forskellige socialpædagogiske behandlingstilbud og fælles for dem er, at de er sammensat efter henvisende sagsbehandlers aktuelle bekymring for barnet, den unge og familiens trivsel.
Fokus er overordnet at skabe ændringer i de udfordrende og fastlåste adfærdsmønstre, og arbejdet foregår som udgangspunkt i den sociale velkendte kontekst barnet, den unge og/eller familien lever i.
Vores tilgang
En praksis med nærvær
Et forløb i Bak-Op indledes typisk med et formøde, hvor det socialpædagogiske samarbejde defineres af sagsbehandler, barnet, den unge, familien, samt medarbejderne fra Bak-Op.
Der arbejdes herefter ud fra Barnets Plan eller en Ungeplan udfærdiget af sagsbehandler. Før det socialpædagogiske arbejde påbegyndes, undersøges det om barnet, den unge eller familien er klar over, hvad planen for samarbejdet indebærer, og hvordan man kommer til enighed om, hvad der skal forsøges forandret.
Bak-Ops medarbejdere hjælper med at løse de udfordringer der er, med fokus på, hvad der umiddelbart allerede virker og hvad der over tid med fordel kan blive bedre. Det socialpædagogiske arbejde foregår:
I opgangsfællesskabet på Kløvervej.
I samvær- og observationslokaler på Kløvervej.
I familiens eget hjem
I familliens netværk og lokalmiljø, fx uddannelsesinstituationer, daginstituationer, foreninger og andre interessefællesskaber.
Forandring gennem samarbejde
Efter tre måneder udfærdiges en indledende statusbeskrivelse vedrørende det igangværende samarbejde med barnet, den unge og familien. I den tremåneders periode er der fokus på observationer og en undersøgelse af, i hvilket omfang barnet, den unge og familien profiterer af forslag til ændringer af fastlåste mønstre. Det er også i denne peiode der søges , at etablere en tillidsfuld kontakt mellem medarbejderne fra Bak-Op, barnet, den unge og familien.
Med baggrund i den indledende statusskrivelse afholdes et opfølgningsmøde mellem sagsbehandler, barnet, den unge og familien, samt Bak-Ops medarbejdere. Her drøftes det, hvad der har virket i perioden, og hvad der med fordel kan gøres endnu mere ud af i det fortsatte samarbejde. Det er her, der foretages eventuelle justeringer i den aktuelle indsats.
Inddragelse og gennemsigtighed
Efter seks måneder udfærdiges en mere uddybende statusbeskrivelse om det igangværende samarbejde med barnet, den unge og familien. Her beskrives og vurderes de anvendte socialpædagogiske interventioner og effekten heraf. Rapporten gennemgås med barnet, den unge og familien, så eventuelle kommentarer kan tilføjes før rapporten videregives til sagsbehandler.
-
I samarbejde med den unge ydes der støtte i overgangen fra ungdomslivet til voksentilværelsen med fokus på:
Personlige og sociale kompetencer
Med udgangspunkt i den unges baggrundshistorie og aktuelle kompetencer, støttes til udviklingen af selvforståelse, emotionsregulering, samt øget bevidsthed om egne sundhedsforhold - krop og kost.
Det sociale netværk
Undersøgelse af de sociale ressourcer der ligger i den unges netværk og støtte til udvikling af yderligere sociale relationer ift. familie, jævnaldrende, professionelle, lokalsamfundet og foreningslivet.
Strukturen i hverdagen
Støtte den unge i færdigheder som:
Rengøring og oprydning, madlavning og indkøb med fokus på en sund livsstil, overholdelse af aftaler, mødestabilitet og en hensigtsmæssig dag - og døgnrytme, økonomi med fastholdelse af budget, e-Boks, husleje og forsikringer og selvfølgelig opskrivning til fremtidig bolig efter endt ophold.
Ønsker for uddannelse og beskæftigelse
Støtte den unge i ønsket om uddannelse eller beskæftigelse, herunder evnen til at indgå i forpligtende fællesskaber og fastholdelse af uddannelse/beskæftigelse, samt at afdække den unges drømme og håb for den videre fremtid.
-
I arbejdet med familier er der fokus på en helhedsorieteret måde at støtte og forstå børn og familier på. I samarbejdet med familierne benyttes teori og praksiserfaring med fokus på mentaliserende, systemiske og narrative tilgange.
Familien som et relationelt system
I samarbejde med familien undersøges mønstre og gennem interventioner skabes der mulighed for at gøre disse mere smidige til gavn for familien og de enkelte medlemmers fremadrettede trivsel.
Strukturen i familiens hverdag
Forældrene støtttes i at skabe en struktur med stabile rutiner og retningslinjer, hvor børnene, afhængig af deres alder, har forskellige grader af medbestemmelse. Forældrene støttes i deres forældreskab med henblik på at være emotionelt tilgængelige og udvilke et nærvær hvor barnet får skabt erfaringer med at kunne give udtryk for sine følelser og tanker.
Familiens sociale netværk som ressource
Familiens eksisterende netværk ses som en ressource og der arbejdes på at udvikle dette yderligere. Derfor medinddrages familiens øvrige slægtninge, børneinstitioner, skoler og uddannelsessteder, andre fagprofessionelle, lokalsamfundet og foreningslivet.
Traumevandring udfordrer udvikling
Der er fokus på forældrenes egne traumeoplevelser og på hvordan de traumemønstre, der udspiller sig mellem forældre og børn, kan overvælde børnene emotionelt. Forældrene støttes i at udvikle nye selvreguleringsvaner, som kan skabe et større nærvær, hvor de kan støtte deres børn i at blive mere fortrolige med deres eget indre.
Der arbejdes helt overordnet med at skabe alternative og positive fortællinger til de gamle dominerende fortællinger.
-
BL § 30 - Forebyggende indsatser
BL § 32.1.3 - Kontaktperson til børn, unge eller familier
BL § 32.1.2 - Praktisk pædagogisk støtte
BL § 89 - Ledsagerordning til børn og unge
BL § 90 - AflastningBL § 75 - Støtte til forældre med anbragte børn
BL § 105 - Støttet/overvåget samvær
SL § 85 - Socialpædagogisk støtte til voksne / Tryghedsopkald til udsatte voksne
Uddybelse af tilbud?
Vi er altid klar til en dialog om løsninger - også de særligt tilrettelagte.
Kontakt
Max Fabritius Fuglsang
21 22 12 27 / max@bak-op.dk
Peter Weitling
22 23 92 93 / peter@bak-op.dk