Udtalelser om Bak-Op
Vi har bedt vores samarbejdspartnere fortælle om deres oplevelse af samarbejdet med os. Her har vi samlet et udpluk af dem:
Clavis, sprogskolen i Roskilde
Fra vejlederen:
·”Det er en fornøjelse at samarbejde med Bak-Op omkring de unge, så det bliver et samlet håndholdt og helhedsorienteret tilbud mellem skole og botilbud”
·”Det er centralt, at der er et tæt samarbejde mellem kontaktpersoner og vejlederen omkring den unge i forhold til udslusning til ordinær uddannelse/job efter sprogskolen – og det har der altid været med Bak-Op”
Fra afdelingslederen:
·”Man kan altid få fat i en af pædagogerne, når der opstår akutte situationer”
·”Man mærker altid en meget respektfuld omgangstone og –form mellem Bak-Op’s personale og de unge under handleplansmøderne”
·”Møder mellem CLAVIS og Bak-Op er altid konstruktive og med fokus på en helhedsorienteret indsats for de unge”
·”Seriøsitet, respekt og varme synes at være helt centrale værdier hos Bak-Op – værdier, som vi mærker i skolen, er ganske velkendte for de unge”
·”Reagerer altid positivt på henvendelser fra skolen og deltager i skolens arrangementer, når de bliver inviteret”
Fra lærerne:
·”De unge fra Bak-Op får hurtigt gode rutiner ind i hverdagen som regntøj, cykling til skole og andre ting, som er en genvej til den gode integration.”
·”Pædagogerne er yderst nærværende og empatiske.”
”Bak-Op tager hånd om den enkelte unge, hvor besværlig vejen end er til målet”